Abraham Alexander Wolff var en tyskfødt overrabbiner i Danmark fra 1829. Wolff tog initiativ til bygningen af Synagogen i Krystalgade i København, der blev indviet i 1833. Det lykkedes ham at samle den splittede jødiske menighed ved at indføre en gudstjeneste, der var ortodoks i indhold, men i en form, der var acceptabel for de reformvenlige kredse. Han forestod oversættelse til dansk af den jødiske bønnebog (1845) og af Mosebøgerne (1891). Han skrev flere lærebøger om jødisk tro og historie og desuden et nu klassisk værk, Talmudfjender (1878), som svar på antisemitiske angreb.