Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

shinto

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

shinto, japanernes oprindelige religion og sammen med buddhismen stadig den religion, som langt hovedparten af japanerne er tilknyttet. Der er mange træk af naturreligion i shinto, og traditionelt tager den sig af de glade sider af livet, fx bryllup, og giver i høj grad japanerne en æstetisk dimension i tilværelsen.

Ordet shinto er japansk og betyder 'de hellige, guddommelige kræfters vej'.

Shintos mytologi findes i de to krønikebøger Kojiki og Nihongi fra 700-tallet Blandt de mange guder er de vigtigste parret Izanagi og Izanami, der skaber de første japanske øer, og solgudinden Amaterasu, hvis sønnesøn, Ninigi, sendes til Jorden for at herske der. Han bliver den, der indstifter det japanske kejserdømme, dvs. at myten legitimerer et direkte slægtskab mellem guder og kejserhus.

Amaterasus centrale helligdom er i Ise, hvor hendes hovedsymbol, et spejl, holdes skjult, og hvor man kan danne sig et indtryk af den enkle, raffineret-æstetiske byggestil i de træbygninger, der udskiftes hvert 20. år.

Annonce

Den anden shinto-hoved-helligdom ligger i Izumo, hvor kulturheroen Okuninushi spiller en stor rolle. I perioder har der været konkurrence om førstepositionen mellem Ise og Izumo, et forhold, der allerede gennemspilles i mytologien. Det mytologiske stof bruges i dag bl.a. i teater og dans.

Den vigtigste forestilling i shinto er kami, dvs. de hellige kræfter, der findes i millionvis. Ikke blot guderne kan være kami; naturfænomener som bjerge (se fx Fujiyama), vandfald, dyr og fugle kan også være kami. Et særligt problem har her kejserens status været i tiden efter 2. Verdenskrig, idet han frasagde sig sin position som kami.

Kulthandlinger, matsuri, spiller en stor rolle i shinto: Fra den daglige kult foran hjemmets lille alter, kamidana, der rummer symboler tilknyttet kulten i Ise, over lokalhelligdommens kult, hvor man ofte også daglig under en lille offerhandling påkalder kamien, til de store matsuri med processioner, hvor gudesymboler bæres ud i byen og tilbage til helligdommen; og endelig de matsuri, der omfatter hele Japan, fx i forbindelse med kejserhuset. Renhed og renselse er centrum i riterne; to gange om året fejres fx o-harae, den store renselse, hvor hele landet renses. Riteforløbet knyttes sammen med recitation af bønner, norito.

Shinto er en udpræget japansk religion; der er ingen mission af betydning. I perioder har shinto været statsreligion i Japan. Siden 2. Verdenskrig har der dog været religionsfrihed og ingen sammenknytning mellem stat og religion, men de stærke bånd mellem kejserhus og shinto er naturligvis uundgåelige. Flere af de nye religioner i Japan, fx Tenrikyo og Mahikari, har shintopræg.

Se også Japans religioner.

Referér til denne tekst ved at skrive:
shinto i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=158443