Kongobuji, Koyabjerget, hovedtempel for shingon-buddhismen.
Kongobuji, Koyabjerget, hovedtempel for shingon-buddhismen.
Af .
Licens: CC BY NC SA 2.0

Shingon er en buddhistisk religion, der blev grundlagt af Kukai i begyndelsen af 800-tallet og med hovedtempler i Kongobuji på Koyabjerget og Toji i Kyoto.

Faktaboks

Etymologi

Shingon er japansk for 'de sande ord'.

Retningen er en form for tantrisk buddhisme og hviler på en skjult lære (mikkyo), som ikke kan formidles i ord, men kun gennem ritualer, der først blev tilgængelige efter 2. Verdenskrig. Universet betragtes som den kosmiske Buddha Vairocanas (Mahavairocana) legeme, der optræder i to former: som hunkøn i "livmoderverdenen" og som hankøn i "diamantverdenen"; begge med tilhørende mandalaer, som er religionens vigtigste kultgenstande, og som anvendes ved indvielsesritualet (kanjo).

Shingon indeholder læren om at opnå buddha-tilstanden i dette liv (sokushinjobutsu) gennem pludselig sammensmeltning med Mahavairocana. I japansk middelalder konkurrerede shingon-buddhismen med tendai-buddhismen om indflydelse og fremsatte læren om ryobu-shinto, dvs. opfattelsen af shinto og buddhismen som en og samme religion. Retningen er en af Japans største.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig