Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nembutsu

Oprindelig forfatter EAnd Seneste forfatter Redaktionen

nembutsu, (jap., sammentrækning af Namu Amida Butsu 'æret være Amida Buddha'), påkaldelsen af Amida Buddha i de japanske religioner Jodoshu og Jodoshinshu. Påkaldelsen medfører ifølge religionernes tilhængere genfødsel i Det Rene Land og var oprindelig at betragte som et mantra benyttet under meditation. Inden for Rene Land-buddhismen har det været omstridt, om det at fremsige nembutsu er menneskets egen kraft (jiriki), eller om det er Amidas kraft (tariki), der virker gennem mennesket.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Esben Andreasen: nembutsu i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=130932