Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bon-fest

Oprindelig forfatter EAnd Seneste forfatter Redaktionen

bon-fest, japansk buddhistisk familiehøjtid for forfædreånder, der afholdes 13.-15. juli eller på samme datoer i august. Bon-fest findes også i andre fjernøstlige lande og kan i Japan spores tilbage til 600-t.

Ordet bon- kommer af japansk urabon eller obon.

I den japanske bon-fest, der har træk af tidlig shinto, bydes forfædreånderne velkommen ved graven, føres til hjemmet og bliver til slut ført til graven igen, hvorfra de vender tilbage til deres ophold i Det Rene Land.

Festens højdepunkt indtræffer, når mænd, kvinder og børn iført lette sommerkimonoer danser i en cirkel; denne dans hedder bon-odori. Ved siden af nytåret er bon-festen den største familiefest i Japan.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Esben Andreasen: bon-fest i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49462