Hovedporten til Chion-in, Kyoto.
Hovedporten til Chion-in, Kyoto.

Jodoshu er en fællesbetegnelse for folkelige religioner inden for japansk buddhisme grundlagt af Honen i slutningen af 1100-tallet i Japan.

Faktaboks

Etymologi

Japansk Jodoshu "Det Rene Lands skole" fra jodo "rene land" og shu "skole, retning".

Denne form for buddhisme er kendetegnet ved tro på Amida Buddhas barmhjertighed, der bliver opnået gennem recitation af nembutsu med det mål at blive genfødt i "det Rene Land", det buddhistiske Paradis i vest.

I modsætning til tidligere retninger inden for japansk buddhisme appellerer Jodoshu bevidst til de ulærde, som ikke magter de indviklede forskrifter og asketiske øvelser eller meditation. I forhold til Jodoshinshu er idealet ikke abstrakt tro på Amida, idet Jodoshu også lægger vægt på fromme gerninger.

Hovedtemplet er Chion-in i Kyoto.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig