Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

yom kippur

Oprindelig forfatter Melch Seneste forfatter Redaktionen

yom kippur, (hebr. 'forsoningsdagen'), jødisk helligdag, der falder om efteråret på den tiende dag i måneden tishrei, hvor jøderne fejrer nytår (rosh ha-shanah). Den er afslutningen på de ti bodsdage, der inspirerer til at søge Gud og mennesker om tilgivelse. Særlige ceremonier var tidlig knyttet til Templet i Jerusalem, jf. 3.Mos., kap. 16; siden er en omfattende liturgi udviklet i synagogen, og der er gudstjeneste hele dagen. Som udtryk for bod og anger er dagen en fastedag. Iagttagelse af yom kippur er meget udbredt blandt jøder. Se også Kol Nidrei.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Melchior: yom kippur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183643