Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pijut

Oprindelig forfatter Haxen Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/22870/=ud_a_20057.mp3?revision=1

pijut, jødisk religiøs digtning. Pijutdigtningen opstod i 300-t. i Palæstina, muligvis som supplement til bønnen i de første synagoger. Digtene var sprogligt komplicerede og indholdsmæssigt sindrige, grænsende til det gådefulde. Formen var velegnet som skjult protestdigtning rettet mod det byzantinske overherredømme.

Ordet pijut kommer af græsk poietes 'poet'.

Jødiske menigheder anført af Saadja ben Josef Gaon i Babylon i 900-t. og Moses Maimonides i Egypten i 1100-t. afviste pijutdigtningen som et distraherende element i bønnen. Den fik imidlertid senere en genopblomstring som selvstændig genre i jødisk mystik og i spansk jødisk litteratur som en strukturel forløber for en populær verdslig sangpoesi med omkvæd.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulf Haxen: pijut i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141890