Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

masorah

Oprindelig forfatter KWei Seneste forfatter Redaktionen

masorah, (hebr. 'overlevering', opr. 'lænke'), det rabbinske arbejde med at fastholde en bestemt bibeltekst.

Ordet masorah er hebraisk 'overlevering, opr. 'lænke'.

Omkring Kristi fødsel eksisterede der flere indbyrdes forskellige tekster, men efter Jerusalems ødelæggelse i 70 ønskede de lærde at skabe et ensartet grundlag for jødedommen. En af bestræbelserne gik ud på at skabe en fast tekstoverlevering. Da hebraisk ikke mere var det gængse talesprog, udvikledes systemer, de masoretiske tegn, som angav tekstens rette udtale. Desuden noterede masoreterne varianterne i de foreliggende håndskrifter, og de angav usikre læsemåder med forslag til bedre læsemåder. Arbejdet foregik til ind i 900-t. Se også Javnesynoden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karin Weinholt: masorah i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122684