Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

jødiske opstande

Oprindelig forfatter KWei Seneste forfatter Redaktionen

jødiske opstande, 1. og 2. Jødiske Krig, de to oprør, der i hhv. 66-70 e.Kr. og 132-135 e.Kr. rettedes imod det romerske herredømme over den jødiske stat. Begge opstande blev nedkæmpet af romerne med stor brutalitet og betød den jødiske stats endeligt. Hovedkilden til viden om den 1. jødiske opstand er værket Bellum Judaicum (da. Den Jødiske Krig, 1997), skrevet ca. 75 e.Kr. af Josefus. Grundlaget for viden om den 2. jødiske opstand udgøres af arkæologiske fund suppleret med spredte omtaler i den rabbinske litteratur. Se også Simon Bar Kochba.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karin Weinholt: jødiske opstande i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102776