Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

aggadah

Oprindelig forfatter KWei Seneste forfatter Redaktionen

aggadah, haggadah, fortællestoffet i jødisk rabbinsk tradition til forskel fra jurastoffet halakah. Aggadah er bl.a. samlet i Talmud (ca. 500) og i de midrashsamlinger, som blev udviklet fra 100-t. e.Kr., men som går meget længere tilbage. Aggadah udvider GT's ord og beretninger ved at udfolde de detaljer, som en jødisk bevidsthed er lydhør overfor. Aggadahs kendetegn er poetisk frihed og fortælleglæde, både i form og indhold. I 2000 år har aggadah styrket jødisk tro og selvforståelse og givet trøst og håb i mørke tider. Ordet aggadah kan specielt betegne påskeaggadah.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karin Weinholt: aggadah i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=34044