Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Javnesynoden

Oprindelig forfatter KWei Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/13797/=ud_a_208646.mp3?revision=1

Javnesynoden, Jamniasynoden, Jabnesynoden, jødisk råd, som efter Jerusalems fald i år 70 e.Kr. samledes under rabbi Johanan ben Zakkais ledelse i byen Javne på kystsletten syd for Jaffa. De lærde i Javne videreførte og udviklede en jødedom uden tempel, der var centreret om synagogen og studiet af Torahen. Det har længe været antaget, at man i Javne ca. 90 besluttede, hvilke skrifter der hørte hjemme i den hebraiske bibelkanon. Forsamlingen i Javne var imidlertid ikke et indkaldt møde, og betegnelsen "synode" er således vildledende. Det var et akademi, hvori den jødiske tradition vedholdende blev diskuteret, også hvad kanonisk status angik. Bestræbelserne i Javne gik ud på at konsolidere jødedommen. Sekterere og kættere forsøgtes udelukket, bl.a. gennem den kætterforbandelse, som blev indføjet i Attenbønnen. I akademiet i Javne og i dets mange aflæggere i Galilæa blev Mishnah samlet og redigeret, og den talmudiske tradition, som har været normgivende i jødedommen siden, blev til her og i de babyloniske akademier. Se også babyloniske diaspora; talmud.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karin Weinholt: Javnesynoden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100910