Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hillel

Oprindelig forfatter KWei Seneste forfatter Redaktionen

Hillel, egl. Hillel ha-Zaken, jødisk lærd, som virkede omkring Kristi fødsel. Hillel var den største af de jødiske lærde inden templets fald i 70 e.Kr. Ifølge traditionen var han efterkommer af kong David. Hillel var fra Babylon, men kom som ung til Jerusalem og blev her leder af det store råd, Sanhedrin. Hillel formulerede syv regler for fortolkningen af Torah og udledningen af halakah. I Talmud refereres en række debatter mellem Hillel og kollegaen Shammai, hvori Hillel beskrives som den milde, tålmodige lærer, og mellem de skoler, som videreførte deres synspunkter. Overleveringerne om Hillel, hvis afgørelser efterhånden blev almindeligt accepteret, fremstiller hans lærdom som kombineret med retfærdighedssans og ydmyghed; Hillel blev et forbillede for alle senere jødiske lærde.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karin Weinholt: Hillel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91480