Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Heinrich Grätz

Oprindelig forfatter JWin Seneste forfatter Redaktionen

Heinrich Grätz, 31.10.1817-1891, tysk-jødisk historiker, grundlægger af jødisk historiografi. Grätz blev født i Poznań, hvor han fik en traditionel jødisk opdragelse. Hans hovedværk er Geschichte der Juden i 11 bind (1853-76), som blev oversat til adskillige sprog. Grätz' historieskrivning var påvirket af Hegel og Ranke og havde til hensigt at gendrive dels konventionel kristen historiografi, dels den jødiske reformbevægelses holdninger, som hovedsagelig anskuede jødedommen i religiøse begreber og derved benægtede eksistensen af jødisk historie som sådan.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Judith Winther: Heinrich Grätz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86489