Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gamaliel 2.

Oprindelig forfatter KWei Seneste forfatter Redaktionen

Gamaliel 2., Gamliel, ca. 100 e.Kr., rabbi, jødisk lærd, barnebarn af Gamaliel 1. Gamaliel 2. efterfulgte ca. 80 e.Kr. Yohanan ben Zakkai som præsident, nasi, for det jødiske råd, som etableredes i Javne efter Jerusalems fald i 70 e.Kr.; han var dermed jødedommens leder på et kritisk tidspunkt. Som nasi kæmpede han indædt for at fastholde jødedommens læremæssige enhed. Han afgjorde lærespørgsmål i overensstemmelse med Hillels skole.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karin Weinholt: Gamaliel 2. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81963