Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Franz Rosenzweig

Oprindelig forfatter KWei Seneste forfatter Redaktionen

Franz Rosenzweig, 25.12.1886-10.12.1929, tysk jødisk filosof og teolog. Rosenzweig arbejdede livet igennem med to temaer: jødisk identitet og forholdet mellem jødedom og kristendom. Inspireret af sit assimilerede miljø besluttede han i 1913 at konvertere til kristendommen, men deltagelse i synagogens fejring af yom kippur overbeviste ham om, at jøden ikke behøver at søge Gud, han er hos Ham. I hovedværket Der Stern der Erlösung (1921) formulerede han en "ny tænkning", en jødisk-kristen eksistentialistisk teologi. I de sidste syv år af sit liv var Rosenzweig lammet af sklerose, men intellektuelt usvækket. Han oversatte Jehuda Ha-Levis digte og påbegyndte i 1924 sammen med Martin Buber en oversættelse af den hebraiske bibel til tysk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karin Weinholt: Franz Rosenzweig i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152677