Malikitter er sunnimuslimer, der følger den retsskole, der tilskrives Malik ibn Anas. Den malikitiske retsskole er dominerende i Marokko, Mauretanien, Algeriet og Tunesien samt i det muslimske Vestafrika.

Fundamentet for denne retsskole udgøres af Koranen samt profetens sædvane, sunna, og den konsensus, som de retslærde i Medina havde udviklet i 700-tallet. I modsætning til de øvrige sunnimuslimske retsskoler betragter den malikitiske retsskole ikke traditioner fra den fjerde retledte kalif, Ali ibn Abi Talib, for bindende. Den malikitiske retsskole tillader et betydeligt råderum for et personligt skøn i de tilfælde, hvor en sag ikke er belyst enten ved et udsagn fra Koranen eller gennem en eller flere troværdige traditioner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig