Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tunesien - religion

Oprindelig forfatter JBS Seneste forfatter Redaktionen

Islam er statsreligion, og hovedparten af befolkningen er sunnimuslimer, der følger den malikitiske retsskole; et mindretal følger den hanafitiske retsskole, der blev introduceret af osmannerne i 1500-t. Desuden er der en lille minoritet af ibaditter. Islam var et vigtigt samlingspunkt i kampen for uafhængighed, men siden har den politiske ledelse lagt afstand til islamisk ret. Fra slutningen af 1970'erne begyndte intellektuelle som Rashid al-Ghannushi igen at gøre brug af islam i den politiske kamp, men islamismen har aldrig fået samme brede opbakning som i andre dele af den arabiske verden.

Tunesiens stormufti udpeges af regeringen, og et ministerium for religiøse anliggender kontrollerer moskéer og religiøse uddannelsesinstitutioner.

Læs mere om Tunesien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Bæk Simonsen: Tunesien - religion i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175104