Faktaboks

Ibn Taymiyya

Taqi al-Din Ahmad

Født
1263
Død
1328

Ibn Taymiyya var en muslimsk teolog og hanbalitisk retslærd. I sine skrifter argumenterede Ibn Taymiyya bl.a. for magthavernes forpligtelse til at basere retshåndhævelsen på Koranen og profetens sunna, fordi politisk magt uden dette grundlag var illegitim.

I sine teologiske værker og i mange af sine fatwaer kritiserede han muslimers besøg ved helgengrave, som efter hans vurdering var uislamisk. Ibn Taymiyya er én af de klassiske muslimske lærde, der har været til stor inspiration for muslimske intellektuelle i 1900-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig