Harut og Marut er to engle, der omtales i Koranen (sura 2, 103). Ifølge traditionen talte de efter syndefaldet hånligt om menneskets manglende evne til at efterleve Guds anvisninger. Gud lod da dem forsøge sig, men heller ikke de kunne, og de blev derpå straffet og spærret inde i Babel. Navnene er forvanskede gengivelser af to af de zarathustriske Amesha Spentaer, Haurvatat og Ameretat 'uforkrænkelighed' og 'udødelighed'.