Faktaboks

Fatima
Født
605
Død
633

Fatima var datter af profeten Muhammed og hans første kone, Khadija. Fatima blev gift med Ali ibn Abi Talib (Muhammeds fætter), med hvem hun fik sønnerne Hasan og Husayn. Shiitisk tradition betragter Ali, Hasan og Husayn som imamer og tillægger derfor Fatima de højeste kvindelige dyder. Fatimiderne tog navn efter Fatima, fordi de førte deres aner tilbage til profetens datter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig