Bektashiordenen er en tyrkisk dervishorden (sufiorden), grundlagt af Hajji Bektash, om hvem der kun findes få oplysninger. Han levede i 1200-tallet, stammede fra Khurasan i det østlige Iran, men slog sig ned i Anatolien, hvor han grundlagde Bektashiordenen. Ordenen er stærkt synkretistisk med tydeligt islæt af traditioner fra kristendommen. Under osmannerne fik Bektashiordenen tætte forbindelser til janitsharkorpset. Under Kemal Atatürk blev Bektashiordenen i 1925 forbudt. Ordenens centrum findes i Albanien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig