Allah. Tyrkisk kakkel fra 1800-tallet med Allahs navn.

.

Allah er islams centrale udgangspunkt og i Koranen karakteriseret ved hjælp af sine 99 smukke navne, der angiver forskellige sider af Allahs væsen: den hørende, den seende, den alvidende, den barmhjertige osv.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Allah kommer af arabisk 'guden', af den bestemte artikel al og ilah 'gud'.

Allerede før islam dyrkede befolkningen i Mekka en gud ved navn Allah, jf. Koranen, sura 13,17 og 31,26. Med islams åbenbaring ophøjes Allah religionshistorisk til den eneste Gud, således som det lyder i den islamiske trosbekendelse: "Der er ingen gud uden Gud", eller i sura 112: "I Guds den Nådiges, den Barmhjertiges navn. Fortsæt med at forkynde: Han er Gud, den Eneste. Gud den Uafhængige, af hvem alt afhænger. Han avler ikke, ej heller er Han født. Og ingen er Hans lige."

Sura 112 er i islamisk teologi brugt som argument mod den kristne tolkning af Jesus som Guds søn. En sådan tanke strider grundlæggende mod den islamiske monoteisme og er efter denne opfattelse et angreb på Guds absolutte enhed (tawhid).

Islamisk teologi rummer flere forsøg på sprogligt og begrebsmæssigt at definere Allah. Med teologen Abu al-Hassan al-Ashari (d. 935/936) når den klassiske islamiske teologi sin endelige definition af Allah: Han er den evige og uforanderlige, uden fysisk form og alle tings ophav, der på dommedag skal dømme sin skabning i henhold til de anvisninger, han har givet i Koranen for den rette måde at indrette tilværelsen på, så den kan udfoldes i harmoni og hengivelse (islam 'hengivelse') inden for de rammer, Gud som skaber har sat for sin skabning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig