Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tantra

Oprindelig forfatter FM-K Seneste forfatter Redaktionen

tantra, esoteriske, ritualistiske læresystemer inden for hinduisme og buddhisme samt deres læretekster, der er affattet på sanskrit. De tantriske retninger betegnes også tantrisme, og tantrisk buddhisme udgør den tredje store buddhistiske retning, vajrayana. Som systematiserede strømninger gør tantrismen sig for alvor gældende fra omkring midten af det første årtusinde e.Kr., men den bygger på langt ældre traditioner, der muligvis er førariske.

Tantrisk litteratur

Ordet tantra er sanskrit 'tråd, opspændt vævegarn, system, lære'.

De første tantraværker er buddhistiske, de ældste er samlet omkring 300-600-t. De tidligste hinduistiske tantrahåndskrifter går muligvis tilbage til 600-t. De hinduistiske tantratekster nyder ikke ortodokse hinduers anerkendelse, da de ikke har vedaernes autoritet, og derfor regnes de udelukkende for sekteriske. De buddhistiske tantraer derimod indgår i vajrayanas kanon og udgør et vigtigt element i tibetansk buddhisme.

Hinduistisk tantrisme

Det teoretiske grundlag for de tantriske retninger i hinduismen er enhedslæren (advaita). Efter tantrisk opfattelse gør udøvelsen af forskellige mystiske og magiske riter foreningen med brahman (verdensaltet) mulig. Det er derfor først og fremmest den praktiske side af det religiøse liv, som tantrateksterne beskæftiger sig med. Dyrkelsen af guderne i abstrakte former spiller en stor rolle i tantrismen. Hellige stavelser, mantra, eller magiske diagrammer, yantra, kan repræsentere guddommen. Kvindelige guddomme træder mere og mere i forgrunden i tantriske kredse. Gudinden opfattes som gudens aktive element; hun er gudens styrke og energi, shakti. Hinduer, der ikke opfatter guden selv, men hans shakti som højeste princip, kaldes shaktaer.

Annonce

Vigtige ritualistiske elementer i tantrismen er, foruden de nævnte mantraer og yantraer, yogaøvelser af forskellig art, der bl.a. kan bringe udøveren i besiddelse af overnaturlige evner og åndelig indsigt til opnåelse af den endelige frelse (se kundalini). I shaktismen forekommer et hemmeligt ritual, cakrapuja, der finder sted om natten. Lige mange mænd og kvinder sidder i en rundkreds, cakra, og nyder bl.a. vin og kød som et led i ritualet. Som afslutning på ceremonien har hver mand samleje med sin kvindelige partner, hans shakti. Denne handling er symbol på den guddommelige skaberkraft, og gennem den når udøveren til erkendelse af sin enhed med brahman. De enkelte elementer i cakrapuja tydes i detaljer i tantrateksterne, og ritualet er kun virksomt, hvis forskrifterne følges meget nøje under ledelse af en kyndig, indviet lærer; det er fx en betingelse at undgå sædafgang under samlejet.

Buddhistisk tantrisme

Mytologien, der afspejler sig i de buddhistiske tantraværker, er en udvidet mahayana-mytologi. De mange buddhaers og bodhisattvaers indbyrdes forhold bliver nøjere systematiseret i tantrisk buddhisme, og mange nye guddommelige væsner og dæmoner kommer til. Hvis et menneske ønsker endelig frelse, er det efter tantrisk opfattelse en betingelse, at det erkender og er helt opfyldt af alle væsners og fænomeners identitet. I tantraerne udvikles sindrige ritualistiske systemer, der kan anvendes som middel til opnåelse af frelse. Karakteristiske elementer i tantrisk ritualisme er: mantra (formler og mystiske stavelser, der symboliserer buddhaer, guddomme osv.), mudra (rituelle håndbevægelser, der ofte ledsager fremsigelsen af formler og stavelser) og mandala (mystisk cirkel eller diagram, der danner ramme om de forskellige buddhaers og guders åndelige og kosmiske aktiviteter). Mandalaen har en vigtig funktion som meditationsfremmende objekt.

Et væsentligt element i tantrisk buddhisme er det erotiske. Gradvis har det kvindelige princip sneget sig ind i de senere buddhistiske retninger. I tantrisk mytologi forsynes buddhaer og bodhisattvaer med kvindelige partnere. Det erotiske element i buddhistisk tantrisme er et mangesidet begreb. Det strækker sig fra yderliggående sexorgier til en seksualsymbolisme, hvor den erotiske kult hylles i et mystisk, filosofisk slør. Foreningen af det mandlige aspekt, upaya (middel), og det kvindelige aspekt, prajna (visdom, dvs. den forløsende erkendelse), skaber identitet og frembringer mahasukha (den store fryd). Se også vajrayana.

Tantrisk kunst

Et hyppigt forekommende motiv i tantrisk kunst er mandalaen. Et vigtigt element er det erotiske; i tantrisk buddhisme fremstilles fx buddhaer og bodhisattvaer ofte i favntag med deres kvindelige partnere enten på billeder eller i form af statuer. Kunstfærdigt forarbejdede tantriske bronzefigurer især fra Nepal og Tibet har længe været yndede samlerobjekter i den vestlige verden. Inspireret af den tantriske erotisk prægede kult er endvidere de erotiske scener, der smykker mange hinduistiske templer, fx i Khajuraho i Indien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frede Møller-Kristensen: tantra i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169837