Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lingayat

Oprindelig forfatter FM-K Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/18080/=ud_a_191270.mp3?revision=1

lingayat, (af sanskrit liṇgāyat 'lingabærer'), tilhænger af en shivaitisk sekt inden for hinduismen. Sekten, der er en reformbevægelse, blev grundlagt af reformatoren Bhasava i midten af 1100-t. Bhasava anerkendte ikke vedaernes autoritet eller brahmanernes særstilling. Lingayaterne forkaster ligbrænding og begraver deres døde. Det er karakteristisk for sektens tilhængere, at de bærer en miniature-linga, Shivas symbol, på sig, ofte i et hylster om halsen. Indvielsesritualer, bryllup osv. udføres af sektens egne præster, jangama, der også fungerer som åndelige vejledere, guruer. Sekten har omkring 6 mio. tilhængere, hovedsagelig i den sydindiske delstat Karnataka.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frede Møller-Kristensen: lingayat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117200