Kundalini er et begreb i indisk religion. Kundalini er ifølge tantrismen en latent åndelig kraft, der befinder sig i den nederste del af rygsøjlen bag ved kønsorganerne. Den opfattes symbolsk som en slumrende, sammenrullet slange.

Faktaboks

Etymologi

Kundalini kommer af sanskrit kunṇḍalinī 'slange'.

Slangen kan vækkes, dvs. den psykiske energi kan frigøres, ved en særlig yogateknik. Gennem en række energicentre, chakra, stiger den op langs rygsøjlen for til sidst at forenes med den tusindbladede lotus, sahasrara, i den øverste del af hjernen. Ved at vække kundalinien kommer yogien i besiddelse af overnaturlige evner og åndelig indsigt, og han kan opnå den endelige frelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig