Digambara, (sanskrit 'luftklædt', dvs. 'nøgen'), tilhænger af den ene af jainismens to hovedretninger. Digambara-munkene må ikke bære klæder, i modsætning til shvetambaraerne 'de hvidklædte', der er den anden retnings tilhængere. Efter digambaraernes opfattelse kan en kvinde ikke opnå frelse, medmindre hun genfødes som mand. De anerkender ikke shvetambaraernes kanoniske tekster og har derfor deres egne autoritative skrifter. Ifølge traditionen har der været stridigheder i den jainistiske menighed lige siden grundlæggeren, Mahaviras, dage; han døde ca. 468 f.Kr. Den store splittelse, der førte til dannelsen af de to hovedretninger, fandt sted ca. år 80 e.Kr.