brahman

Brahman er et centralt begreb i indisk religion og filosofi. I de tidlige vediske tekster er brahman det hellige ord, den hellige viden. Det er den mystiske kraft, der gør det hellige ord virksomt. Brahman er til stede i vedaerne, i ofringerne, i præsterne. Det var den hellige kraft, der gjorde guderne udødelige. I ritualteksterne (brahmana) er der en stærk tilbøjelighed til at overføre mange af skaberguden Prajapatis egenskaber på brahman.

I upanishaderne fik brahman overtaget over Prajapati. Brahman forvandles fra oprindelig at have været en magisk-religiøs kraft i offerhandlingerne til den skabende og bærende kraft i tilværelsen: "Det, hvoraf alle disse væsener opstår; det, hvorved de lever, når de er blevet til; det, hvori de indgår, når de dør; det skal du søge at erkende, det er brahman". Det altomfattende brahman er naturligvis også at finde i mennesket selv — "det ligger inderst inde i hjertet og i den højeste himmel". Ifølge upanishadetænkerne er menneskets inderste væsen (atman) identisk med verdensaltet. Personifikationen af begrebet brahman er guddommen Brahma.