Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Madhva

Oprindelig forfatter FM-K Seneste forfatter Redaktionen

Madhva, ca. 1199-1278, sydindisk filosof. Madhva grundlagde en dualistisk skole, dvaita, inden for vedantafilosofien. Ifølge Madhva er Gud, som han identificerer med Vishnu, og de individuelle sjæle væsensforskellige. Gud styrer hele verdensforløbet og bestemmer, hvilke sjæle der skal frelses. Det kræver et fromt levned i gudsdyrkelse at opnå frelse. Madhvas lære er et klart opgør med Shankaras rene monisme, advaita. Madhva skrev talrige kommentarer til de hinduistiske hellige skrifter, bl.a. Vedanta-sutra og Bhagavadgita, og værker til belysning af sin egen lære.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frede Møller-Kristensen: Madhva i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120290