Tyche er en antik græsk betegnelse for det, som et menneske tilfældigt kommer ud for i livet, heldigt som uheldigt. Sådanne udslag af tilfældighed, der svarer til middelaldervisernes gode og onde lykke, kan hverken forudsiges eller afværges.

Faktaboks

Etymologi

Tyche kommer af græsk 'tilfælde'

I antikken var filosofferne grundlæggende enige om at forstå tilfældighed som udtryk for et årsagsforløb, der blot ikke var erkendt af mennesket. Begrebet tyche kan personificeres som Tyche, Lykken (eller Ulykken). Romerne opfattede hende som identisk med Fortuna.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig