Psyke er i græsk religion menneskets livskraft. Begrebet psyche er væsensforskelligt fra moderne opfattelser af sjæl og er vanskeligt at definere, bl.a. fordi det gennemgik grundlæggende betydningsændringer fra den ældste tid til ca. 300 f.v.t. I de homeriske digte er det levende menneske styret af en "kropssjæl" kaldet thymos eller menos, ofte oversat ved 'vrede, initiativ, lyst, kraft, styrke'. En tapper helt kaldes derfor ofte megalothymos 'med en stor thymos'. Psyche er derimod en "livssjæl", som i dødsøjeblikket forlader kroppen og flyver til Hades, hvor den lever videre som en kraftløs skygge.

Faktaboks

Etymologi

Psyke kommer af græsk psyche

Ca. 500 f.v.t. dukkede tanken om reinkarnation op blandt pythagoræerne, og psyche blev efterhånden en almindelig betegnelse både for den levendes sjæl og bevidsthed og for sjælen, som vandrer til Hades, men kan genfødes. Hos Platon, Aristoteles og Epikur dækker psyche over meget forskellige opfattelser af sjælens væsen.

I Apulejus' roman Metamorphoses fortælles eventyret om Amor og Psyche, der antagelig er en neoplatonisk viderebearbejdelse af en hellenistisk allegori om den udødelige kærlighed, som også kendes i kunsten.

Psyke som moderne psykologisk begreb

Er en egenskab ved levende væsener, som forbinder en organisme med omgivelserne på en sådan måde, at den kan orientere sig i dem og regulere sin adfærd i forhold til dem. Ofte benyttedes tidligere begrebet sjæl, som blev adskilt fra og modstillet legemet (gr. soma), en adskillelse eller dualisme, som befæstedes af Descartes, og som stadig volder Vestens tænkning og menneskesyn problemer. For at undgå denne opfattelse af psyke kan man anvende udtrykket "det mentale liv".

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig