• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

muser

Oprindelige forfattere CGTorog MMolt Seneste forfatter Redaktionen

Ifølge den græsk-romerske mytologi var Erindringen musernes moder. I et værk fra 1500-t. af den hollandsk-tyske kobberstikker Theodor de Bry (1526-98) fremtrådte Mnemosyne med sine ni døtre. Den latinske indskrift præsenterer: Himlens og Jordens datter, videnskabernes ophav og musernes moder. I et lille vers taler hun om sig selv: Jeg hedder Mnemosyne. Jeg har født tre gange tre søstre, guddomme, som dyrkes i grotter sammen med Pegasus.

Ifølge den græsk-romerske mytologi var Erindringen musernes moder. I et værk fra 1500-t. af den hollandsk-tyske kobberstikker Theodor de Bry (1526-98) fremtrådte Mnemosyne med sine ni døtre. Den latinske indskrift præsenterer: Himlens og Jordens datter, videnskabernes ophav og musernes moder. I et lille vers taler hun om sig selv: Jeg hedder Mnemosyne. Jeg har født tre gange tre søstre, guddomme, som dyrkes i grotter sammen med Pegasus.

muser, de ni muser, i græsk religion ni gudinder for inspiration; døtre af Zeus og Mnemosyne ('Erindringen').

Muserne blev dyrket i flere byer i Boiotien, og de mentes at bo på bjerget Helikon, i Pierien nær Olympen og på Parnassos ved Delfi. I litteraturen optræder de som beskyttere af musik og digtning og af disse kunstarters udøvere.

Muserne er alvidende, og gennem dem får digtere et næsten profetisk indblik i fortid og fremtid. Særlig tydeligt fremgår det af museanråbelserne i de episke digte, fx "Sig mig nu, Muser, som bor i Olympens strålende sale, / I er gudinder, er overalt og har viden om alting, / vi kan kun lytte til sagn og ved ikke noget med vished —" (Homer: Iliaden, 2,484 ff.).

Annonce

Ordet muse kommer af græsk mousa, måske 'den, der erindrer'.

Muserne opfattes snart som individer, snart som en gruppe, men allerede Hesiod kendte i 700-t. f.Kr. de ni muser ved navn. De er nært knyttet til Apollon Musagetes 'musernes fører'. Deres virkeområde blev i hellenistisk tid udvidet til kunst og videnskab i almindelighed (Museion). Først i romersk kejsertid finder man en (ofte varierende) fordeling af kunstarterne på de enkelte muser. Romerne identificerede muserne med camenerne.

Fra tiden omkring Kristi fødsel var musernes "arbejdsområder" fordelt således:
Kalliopemusernes leder, episk digtning, strengeinstrumenter
Kleiohistorie, kithara
Melpomenetragedie, klagesange
Eratosang og dans, erotisk digtning
Euterpeaulos, fløjte
Terpsichoredans, lyre
Uraniaastronomi, læredigte
Thaleiakomedie
Polyhymniasang, dans, pantomime, geometri

I græsk kunst optræder en eller flere muser som et kor sammen med en lyrespillende Apollon; muserne er også til stede ved musikkonkurrencen mellem Apollon og Marsyas. I klassisk og hellenistisk tid fremstilledes muserne som draperede kvindefigurer med attributter som fx strengeinstrumenter i hænderne.

En berømt skulpturgruppe med Apollon, Leto og muser fra ca. 150 f.Kr. stod i Apollo Sosianus-templet i Rom; de ni muser ses på et relief fra ca. 125 f.Kr. i British Museum, London.

I romersk tid gengav man grupper af muser i mosaikker, vægmalerier og statuegrupper samt på sarkofager. Også i senere billedkunst har muserne været et yndet motiv, i renæssancen hos bl.a. Rafael.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen, Mette Moltesen: muser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128650