Indskrift fra Pompeji, ridset ind i en husmur kort før 79 e.v.t. Omkring labyrinten står Labyrinthus. Hic habitat Minotaurus 'Labyrint. Her bor Minotauros'.

.

En labyrint er et uoverskueligt system af gange, gennem hvilke der som regel kun fører én vej, mens der kan være mange blindveje.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer fra græsk labyrinthos, som er af førgræsk (ikke-indoeuropæisk) oprindelse.

Labyrinten i oldtiden

Den berømteste er Labyrinten i Knossos, der ifølge græsk mytologi blev bygget af Daidalos efter ordre fra kong Minos. Labyrinten skulle huse den menneskeædende Minotauros og var så kunstfærdigt bygget, at gik man først derind, kom man ikke levende ud. Ved Minos' datter Ariadnes hjælp trængte den athenske kongesøn Theseus ind i labyrinten med et garnnøgle og dræbte Minotauros. Ved at følge garnet tilbage gennem labyrinten slap han derfra med livet og prinsessen.

I nutiden diskuteres oprindelsen til ordet labyrint, som nogle har villet aflede af labrys, navnet på dobbeltøksen i den minoiske kult, og mytens forbindelse til ruinerne af paladset i Knossos (forladt ca. 1400 f.v.t.). I øvrigt brugte grækerne ordet labyrint om flere andre lokaliteter, og der er ingen tvivl om, at ordet for en græker betød det samme som i nutiden: et bygningsværk med gange, som man let kan fare vild i.

Fremstillinger i antik kunst

Labyrintmotivet optræder i geometrisk gengivelse på græske mønter præget i Knossos fra begyndelsen af 400-tallet til 200-tallet f.v.t. Herodot brugte i 400-tallet f.v.t. ordet labyrint til at beskrive dødetemplet i Krokodilopolis, det senere Hawara ved al-Fayyum, opført for den egyptiske konge Amenemhet 3. (d. 1797 f.v.t.). Det skal have været et gigantisk bygningsværk, hvilket er blevet bestyrket af nutidens udgravninger.

Trojaborge

I oldtiden synes labyrinter generelt at hentyde til paladser og borge. En etruskisk vinkande med labyrintmotiv fra ca. 600 f.v.t. bærer således indskriften TRVIA ('Troja'), hvilket har en efterklang langt senere i det nordiske trojaborg, som er betegnelsen for runde eller nyreformede stensætninger lagt på jorden i form af labyrinter.

I Norge, Sverige og Finland findes tilsammen flere hundrede sådanne labyrinter, hvoraf nogle har været dansepladser indtil nutiden, men hvis alder og oprindelige betydning er uvis. Ingen har med sikkerhed kunnet dateres til oldtiden, og det er mest sandsynligt, at de stammer fra 1300-tallet og senere.

Labyrinter i middelalderens kristendom

Labyrintmotivet optræder i den kristne kunst allerede fra 300-tallet og er et eksempel på, at et populært motiv med oprindelig folkelig eller hedensk tilknytning blev adopteret af kirken og givet nyt indhold: Vejen til Guds rige går gennem en labyrint.

I gulvet i mange europæiske middelalderkirker findes labyrinter af den type, der ingen blindveje har, således at man på vejen til centrum kommer igennem hele labyrinten. Dens symbolske funktion er at udtrykke livsrejsen som forankret i omvejens princip, et billede på livets skæbneside, hvor udfordringen ikke består i at vælge mellem alternativer, men at "danse" med virkeligheden. Når man går labyrintens vej, følger man Kristus ind i graven for at opstå med ham. Præsterne brugte labyrinten til en slags liturgisk dans ved påskefejringen: ind i graven og ud igen. I det daglige anvendtes den af andre som en symbolsk pilgrimsrejse. Den ældste bevarede kirkelabyrint findes i San Vitale i Ravenna (indviet 548/549). San Martino i Lucca har en romansk, katedralen i Chartres en meget velbevaret gotisk labyrint.

Labyrinter i havekunsten

I havekunsten optræder labyrinter i form af gange mellem tætte, gerne høje hække. Motivet var særligt yndet i renæssancen; berømt er The Maze ved Hampton Court Palace i London, plantet ca. 1690. I Danmark findes labyrinter i bl.a. haven ved Egeskov Slot og Tuborglabyrinten (plantet 1992) på Pile Allé på Frederiksberg.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig