Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kykloper

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Kykloper. Odysseus og hans mænd binder kyklopen Polyfemos. Græsk vasemaleri.

Kykloper. Odysseus og hans mænd binder kyklopen Polyfemos. Græsk vasemaleri.

/@api/deki/files/17240/=ud_a_18566.mp3?revision=2

kykloper, i græsk mytologi enøjede kæmpevæsener, ifølge Hesiod de tre brødre Steropes, Brontes og Arges, født af Uranos og Gaia i de første tider. Kykloperne hjalp Zeus i opgøret med Kronos; senere knyttedes de til smedeguden Hefaistos, og deres hjem lokaliseredes til vulkaner, særlig Etna.

Ordet kyklop kommer af græsk kyklops 'rundøje', af kyklos 'ring, cirkel' og ops 'øje'.

I Odysseenfanges Odysseus og hans mænd af den menneskeædende kyklop Polyfem (gr. Polyfemos), som Homer af dramatiske årsager lader være søn af Poseidon (9. sang). Kun Odysseus' snarrådighed og den kæmpestore, halvt dyriske Polyfems dumhed redder dem fra den visse død i kyklopens hule.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: kykloper i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112970