Kentaur.

.

Kentaur i marmor i Tuilerierne i Paris. Den er udført af Laurent Marqueste i 1892.

.

En kentauer er et fabelvæsen i græsk mytologi med hjemsted i bjergene i Thessalien og Arkadien.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kentaur kommer af græsk kentauros, af uklar oprindelse.

De ældste billeder af kentaurerne viser mænd, fra hvis lænd der udgår en hestebagkrop med to ben; de senere viser mænd (i hellenistisk tid også kvinder og børn) med et menneskes overkrop og underkrop som en hest. En myteversion gør Ixion til stamfader for kentaurerne.

Nogle kentaurer kendes ved navn, fx den vise Cheiron, der opdrog Achilleus og Asklepios, den onde Nessos, som var skyld i Herakles' død, og den voldelige Eurytion, der sammen med en flok kentaurer drak sig fuld ved lapitherkongen Peirithoos' bryllup og forgreb sig på kvinderne. Den efterfølgende kamp mellem lapither og kentaurer, kentauromachien, er et yndet motiv i græsk kunst og brugtes ofte symbolsk om en kamp mellem kosmos og kaos, civilisation og vildskab, grækere og barbarer, fx på Parthenon.

Kentaurernes oprindelse skal nok søges i urgamle forestillinger om halvt dyriske, vilde bjergfolk.

Den ældste fremstilling er fra senmykensk tid, men kentaurer blev først almindelige i sengeometrisk tid (760-700 f.v.t.). De ses især som bronzefigurer, på relieffer, vaser og gemmer, også i etruskisk og romersk kunst, senere i bl.a. renæssance- og barokkunstens mytologiske scener.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig