• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hybris

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

hybris, et vigtigt begreb i den oldgræske forestilling om, at mennesket ved at overskride en usynlig grænse ("begå hybris") pådrager sig nemesis, gudernes gengældelse. I dagligsproget blev hybris brugt om lovovertrædelser blandt mennesker, men fra ca. 600 f.Kr. blev begrebet tillige et udtryk for menneskets brud på Dike, den guddommelige retfærdighed (se Ate).

Ordet hybris er græsk 'vold, overgreb, overmod'.

Tanken om hybris udvikledes hos græske forfattere i 400-t. f.Kr. (Aischylos, Pindar, Herodot, Sofokles) til at forklare mytiske og historiske personers storhed og fald og fik ved denne generalisering fatalistiske træk. Navnlig Herodot bruger hybris-nemesis som en grundlæggende forklaringsmodel i den historiske udvikling. Som historiefilosofi overlevede hybristanken dog ikke den sofistiske bevægelse og værdikrisen i slutningen af 400-t. f.Kr.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: hybris i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=94343