Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

herme

Oprindelige forfattere CGTor og DFalc Seneste forfatter Redaktionen

herme, (efter den græske gud Hermes), hos oldtidens grækere en ofte ganske primitivt udformet pæl af træ, efterhånden også af sten, som øverst havde et skægget mandshoved, på midten en fallos og sommetider to groft tilhugne armstumper. I Athen var de ondtafværgende hermer opstillet ved vejkryds og foran mange huse, og det opfattedes som en alvorlig gudsbespottelse, da nogle ballademagere, heriblandt antagelig Alkibiades, under en natlig fest i 415 f.Kr. knuste mange af hermerne.

Med den hellenistiske og romerske portrætkunst blev det almindeligt at placere buster på glatte sokler ("hermer"), en skik, som har holdt sig op til nutiden. Da portrætterne af digtere og filosoffer var opstillet i biblioteker, blev der også fremstillet dobbelthermer, to ansigter med fælles baghoved, fx af Hesiod og Vergil, en græker og en romer, der begge har skrevet digte om landbrug.

I arkitekturen har man siden renæssancen benyttet pilastre, der øverst er udformet som både mandlige og kvindelige buster eller halvfigurer. I Danmark finder man ofte denne type hermer på 1500- og 1600-t.s prædikestole og altertavler, udformet som allegoriske personifikationer af forskellige dyder; se også atlant.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen, Dorthe Falcon Møller: herme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90842