Harpyier er i græsk mytologi en type kvindelige vinddæmoner, som angreb mennesker fra luften og bortførte dem. Deres menneskefjendske holdning fremgår også af sagnet om Fineus. Harpyier afbildes kun sjældent i græsk (og etruskisk) kunst. De ses fra ca. 620 f.v.t. til hellenistisk tid, men fortrinsvis i arkaisk og klassisk tid. På græske vasemalerier afbildes harpyierne som fugle med menneskeansigter, meget lig sirener.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer fra græsk harpyiai, hvor det egentlig betyder 'de bortførende'.

Også kendt som

harpyer

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig