Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

chthoniske guder

Oprindelig forfatter LA Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/4971/=ud_a_117387.mp3?revision=1

chthoniske guder, (af gr. chthon 'jord'), guddomme, der er knyttet til jorden eller til underverdenen. I oldtidens græske religion adskilte kulten for de chthoniske guder — Hades, Persefone, Trifonios mfl. — sig fra de olympiske guders kult, bl.a. ved valget af offerdyr og ved alterets og den evt. helligdoms ydre form. De chthoniske guders tilknytning til jorden forbinder dem såvel med de dødes skæbne som med afgrødernes frugtbarhed. Det er således karakteristisk, at Hades, de dødes dystre hersker i underverdenen, også kaldes Pluton, et navn, der sprogligt er identisk med Plutos, der på græsk betyder 'rigdom'. Se også religion.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lene Andersen: chthoniske guder i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57002