Aloaderne er to kæmpemonstre, Otos og Efialtes, fra græsk mytologi, som optræder i Homers værker. Monstrene er sønner af Aloeus, der allerede som børn fangede krigsguden Ares og truede de olympiske guder ved at forsøge at erobre Himlen.

Faktaboks

Også kendt som

aloiderne

I lidt senere græske sagn ville de bortføre Hera og Artemis. Apollon dræbte dem, da de prøvede at nå Himlen ved at stable bjergene Olympos, Ossa og Pelion oven på hinanden. Aloaderne er formentlig – som giganter og titaner – førgræske guder, og myterne om deres kamp med olympierne afspejler muligvis den græske indvandring.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig