Skylla og Charybdis er i græsk mytologi et par frygtelige væsener, der bevogtede et smalt farvand, som Odysseus måtte passere med sine mænd. Til den ene side var Charybdis en hvirvlende malstrøm, der sugede alt ned i dybet, mens Skylla boede i en hule på den anden bred. Hun havde en stemme som en bjæffende hundehvalp, seks par fødder, seks lange halse og hoveder med tredobbelt tandsæt. Odysseus måtte ofre seks af sine mænd for at slippe gennem strædet, der senere er blevet opfattet som Messinastrædet. Ifølge Ovid var Skylla en smuk ung pige, som Kirke i jalousi forvandlede til et glammende uhyre.

Faktaboks

Etymologi

Skylla kommer fra det græske ord skylax.

Om et nødvendigt valg mellem to onder brugtes motivet første gang af Gautier fra Châtillon i hans latinske epos Alexandreïs (ca. 1180): "Incedit in Scyllam, qui vult vitare Charybdin" ('den falder i hænderne på Skylla, som vil undgå Charybdis').

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig