Sibylle er i antikken navn på en, senere flere mytologiske spåkvinder, som "i gamle dage" havde fremsagt varsler på græske heksametre, bevaret i hellige bøger. Fra den romerske forfatter Varro (100-tallet f.v.t.) kendes en liste på ti sibyller, hvoraf de kendteste er sibyllerne i Delfi og Cumae. For romerne spillede sibyllen i Cumae en vigtig rolle: Vergil lader Æneas besøge hende, og i sin trance forudsiger hun Roms grundlæggelse.

Faktaboks

Etymologi

Sibylle er af usikker etymologisk oprindelse.

Også kendt som

Staves også Sibylla.

De Sibyllinske Bøger

Forudsigelserne blev nedskrevet i De Sibyllinske Bøger, der i Rom opbevaredes i Jupiters tempel på Capitol, hvor de brændte i 83 f.v.t. Augustus retablerede dem fra forskellige kilder. Senatet konsulterede dem i krisesituationer. Det sidst kendte eksempel herpå er fra 363. To samlinger er bevaret, en fra slutningen af 400-tallet, en anden fra 600-tallet. De indeholder materiale af såvel hedensk som jødisk og kristen herkomst.

Sibyllerne i den kristne tradition

Den nære forbindelse mellem den romerske statsmagt og De Sibyllinske Bøger inspirerede den tidlige kristendom til at søge varsler om Kristi komme i bøgerne, ligesom man gjorde det i Det Gamle Testamente. Kristologiske læsninger, bl.a. af Vergils fjerde ekloge, som i et orakelsvars form varsler et guddommeligt barns fødsel, bidrog til at inddrage de ti sibyller i den kristne mytologi. Fra den sene oldtid er der således bevaret flere samlinger af kristent og jødisk farvede sibyllinske spådomme; også i den middelalderlige kristne kunst og litteratur spillede sibyllerne en væsentlig rolle. Særlig kendt er dommedagsprofetien i sekvensen Dies irae, der på dansk lyder: "Vredens dag i tidens fylde, spå't af David og Sibylle, Verden skal i flammer hylle".

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Ove Steen Smidt

Spørgsmål om Vredens dag i Dies Iræ-teksten, David og Sibylle:
Hvad er det nøjagtige skriftsted, hvor David forudsiger Vredens dag?
Hvilken Sibylle forudsiger Vredens dag, og hvor kan det læses?
Refererer de to - David og Sibyllen - til hinanden?
(Spørgsmålet stillet af korsanger, der ofte har sunget om det i Mozarts og Verdis Requiem og undret sig)

svarede Chr. Gorm Tortzen

Sibyllens (eller sibyllernes) historie er lang og kun delvis oplyst. Det ældste belæg for deres eksistens findes hos førsokratikeren Heraklit (fr. B 92), der omtaler spåkvinden som en enkeltperson med dette navn. Senere øges antallet, og en kanonisk liste dannes af den romerske polyhistor Varro (1. årh. f.Kr.) i det 41 bind store, desværre tabte værk Antiquitates. Her omtales 10 sibyller, og denne liste overtages af kirkefædrene. Listen findes bevaret bl.a. i Hieronymus' 33. brev. Hos Pausanias (2. årh. e.Kr.) omtales flere sibyller (10.12), heriblandt en i Delphi, og nogle af hendes vers citeres (Pausanias er netop udkommet på dansk). I Italien var den græsktalende, cumæiske sibylle meget berømt allerede i kongetiden, og De sibyllinske Bøger blev ifølge myten købt af den romerske kong Tarquinius Priscus i 500-tallet f.Kr. Bøgerne, der var skrevet på palmeblade (?), brændte i 83 f.Kr. og blev genskabt med tilføjelser under Augustus. Vergil lader i Æneiden (6.10ff) Æneas rådspørge sibyllen i Cumæ, og i hans 4. Ekloge omtales et nyt rige, som skal fødes sammen med en guddommelig dreng i nær fremtid, hvilket især i middelalderen blev opfattet som en spådom om Kristi komme. De eksisterende græsksprogede Oracula Sibyllina er skrevet på græsk og er under stærk jødisk og kristen indflydelse. I forskningen regnes særligt 3. bog for vigtig i forståelsen af de sibyllinske oraklers indpas i kristen teologi. Kirkefaderen Lactantius (o. 320) har i sit værk Divinae Institutiones (1.6) forklaret, hvorfor man kan tillægge sibyllerne samme vægt som de gammeltestamentlige profeter. (teksten er overat til dansk af Møller i 1812, men kan findes på nettet i engelsk oversættelse). Den katolske tradition hældede til at lade den tiburtinske sibylle (som boede i Tibur = Tivoli og tilsyneladende talte latin) være kilden til spådommen om verdens undergang, men det er langt fra klart, og måske betyder 'teste David et Sibylla' blot, at både GT (i Davids salmer) og hedningene var enige om, at verden vil gå under. Jeg ha ikke kunnet fastslå, om der tænkes på en bestemt salme.
I kunsten har Michelangelo gjort sibyllerne udødelige i loftet på Det sixtinske Kapel sammen med profeterne. Den tiburtinske sibylle er afbiledet i mange af Roms kirker.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig