Proteus er i græsk mytologi en havmand og sælernes beskytter. På sin rejse hjem fra Troja mødte Menelaos Proteus, som han overvandt i en drabelig kamp, skønt Proteus hele tiden forvandlede sig til farlige dyr. Endelig gav Proteus op og fortalte Menelaos, hvordan han skulle komme hjem til Sparta. Ifølge Herodot var Proteus ikke en gud, men en konge i Egypten, som holdt den ægte Helena fangen under hele Den Trojanske Krig, mens kampen stod om et fantom. Proteus' evne til forvandling har gjort hans navn til synonym for en vendekåbe.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig