Pentheus dræbes af kvinder fra Theben, heriblandt hans egen mor, Agave, der ses med diadem. Kvinderne er iklædt mænadernes kultdragt og bærer Dionysos' hellige stav, thyrsosstaven. Græsk vasemaleri fra ca. 330 f.v.t.

.

Pentheus er i græsk mytologi konge i Theben, hvis modstand mod dyrkelsen af Dionysos kostede ham livet i en dionysisk sparagmos 'sønderrivning', forestået af hans egen mor, Agave.

Faktaboks

Etymologi

Pentheus kommer af det græske ord penthos der betyder 'sorg'.

Myten, som især kendes fra vasemalerier og fra Euripides' Bacchantinderne, skildrer et menneske, som kæmper en ulige kamp mod de fornuftsstridige, dionysiske drifter i sine medborgere og i sig selv. I senere litteratur kan skikkelsen derfor illustrere konflikten mellem drift og intellekt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig