Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pelops

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Pelops, i græsk mytologi søn af kong Tantalos af Frygien, stamfader til pelopiderne og eponym (navngivende) heros for Peloponnes.

De varierende myter samler sig om to begivenheder: Som barn blev Pelops parteret af sin far og serveret ved et gilde for guderne, hvor Tantalos ville prøve deres alvidenhed. Bedraget blev gennemskuet af alle undtagen Demeter, som kom til at spise en del af Pelops' skulder. Da guderne vakte drengen til live igen, manglede skulderen, som blev udbedret med en elfenbensplade.

Som voksen kom Pelops til Elis, hvor kong Oinomaos havde lovet sin datter Hippodameia til den, der kunne køre fra ham i hestevæddeløb; taberen måtte dø. Pelops vandt ved at bestikke Oinomaios' kusk, Myrtilos, som løsnede hjulnavene, så kongens vogn brød sammen, og Oinomaios blev dræbt. Under den efterfølgende flugt druknede Pelops Myrtilos. Nogle versioner fortæller, at Pelops ville slette sporene fra bedrageriet, andre, at Myrtilos søgte at voldtage Hippodameia.

Annonce

Hestevæddeløbet i Elis blev ofte opfattet som indstiftelsen af De Olympiske Lege, og Pelops dyrkedes som heros i Olympia. I andre myteversioner blev Tantalos' forbrydelse og Myrtilos' forbandelse over Pelops skæbnesvangre for hans børn, Thyestes og Atreus; se den mykenske sagnkreds.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Pelops i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140129