Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Patroklos

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Patroklos, i græsk mytologi søn af Menoitios, Achilleus' fostbroder og ven. Efter at være flygtet fra et drab hjemme blev Patroklos optaget i Peleus' hus, hvor han fik til opgave at ledsage Achilleus til Troja. En strid mellem Achilleus og Agamemnon om krigsbytte og ære fik Achilleus til at trække sig ud af kampen om Troja; iført Achilleus' rustning kom Patroklos de svækkede græske tropper til hjælp, men blev dræbt af Hektor. I sin sorg over tabet af sin nære ven gik Achilleus atter ind i kampen og dræbte Hektor. Se også Homer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Patroklos i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=139583