Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pandora

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Pandora. Den siddende Epimetheus bliver af Hermes præsenteret for sin kommende hustru, Pandora. Pennetegning af Fjodor Ivanovitj (ca. 1765-1832); Thorvaldsens Museum. Epimetheus sidder ved sin drejeskive, omgivet af de drengebørn, der hidtil var kommet til verden uden kvinders mellemkomst, mens Amor skjuler sig bag den dejlige Pandora. Diametralt modsat står en statuette af Døden og Skæbnen.

Pandora. Den siddende Epimetheus bliver af Hermes præsenteret for sin kommende hustru, Pandora. Pennetegning af Fjodor Ivanovitj (ca. 1765-1832); Thorvaldsens Museum. Epimetheus sidder ved sin drejeskive, omgivet af de drengebørn, der hidtil var kommet til verden uden kvinders mellemkomst, mens Amor skjuler sig bag den dejlige Pandora. Diametralt modsat står en statuette af Døden og Skæbnen.

Pandora, (af pan-, se pan(to)-, og gr. doron 'gave'), i græsk mytologi g.m. Epimetheus. For at straffe menneskene (dvs. mændene), der hidtil havde levet uden sorger og bekymringer, lod Zeus guderne skabe den første kvinde, et dårende dejligt væsen, som Hermes "indgød løgne, forførende ord og tyvagtige vaner". Hun fik navnet Pandora, fordi gaven kom fra alle guder, og med sig fik hun en krukke, ofte kaldet Pandoras æske, som under ingen omstændigheder måtte åbnes. Hun blev gift med den godtroende Epimetheus. Da hun trodsede forbudet og åbnede krukken, fløj alverdens ulykker ud i verden, og kun håbet blev tilbage i krukken. Myten er fortalt hos digteren Hesiod.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Pandora i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138099