Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Palamedes

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Palamedes, græsk mytologisk konge i Nauplia (nuv. Nafplio), berømt for opfindelserne brætspil, terning, mål og vægt m.m. Han optræder ikke i Iliaden, men i digtet Kypria afslører han Odysseus, der foregiver at være vanvittig i et forsøg på at slippe for at deltage i Den Trojanske Krig. Odysseus hævner sig ved at rejse falsk anklage mod Palamedes, der derpå stenes af den græske hær. I klassisk retorik er sagen mod Palamedes skoleeksemplet på justitsmord.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Palamedes i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137694