Odysseus og hans mænd blinder kyklopen Polyfemos.

.

Odysseus dræber Penelopes friere. Tv. ses Odysseus og to bekymrede kvinder; th. er den ene frier ramt af pil. To sider af en græsk vase, ca. 450 f.v.t.

.

Odysseus sejler forbi sirenernes ø bundet til masten. Græsk vase, ca. 490 f.v.t.

.

Odysseus er en græsk sagnhelt som er konge på Ithaka. Han er søn af Laërtes og Antikleia; gift med Penelope og far til Telemachos. Han er hovedpersonen i Odysseen.

Faktaboks

Også kendt som

Ulysses på latin.

Bortset fra Agamemnon er Odysseus den af heltene ved Trojas belejring, som har sat sig dybest spor i europæisk kunst og litteratur. Hos Homer er han en modig, snu verdensmand, der skaffer sig fjender og venner pga. sin overlegne intelligens. Helt så positivt er han ikke skildret uden for Homers værker. I de attiske tragedier, der særlig behandler hans rolle ved Trojas fald, fremhæves de negative sider ved hans snuhed: bedrag, kynisme og opportunisme, mens han på sin farefulde hjemrejse og i kampen for at genvinde Penelope og Ithaka er den ubestridte helt.

Disse temaer, særlig mødet med kyklopen, optræder i maleri og skulptur fra 600-tallet f.v.t. til nutiden, ligesom Odysseusskikkelsen har inspireret til talrige digte, romaner, dramatiseringer, operaer, film og tegneserier.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig