• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Medea

Oprindelige forfattere CGTorog Holm Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Medea, i græsk mytologi et barnebarn af Helios, datter af kong Aietes i Kolchis ved Sortehavet. Myten om Medea, der tidligst fortælles hos Hesiod, er uløseligt forbundet med Jason. Som argonauternes leder bortførte Jason Det Gyldne Skind fra Kolchis med hjælp fra Medea, der af kærlighed til den græske helt opgav familie og fædreland. Allerede på deres flugt viste hun evner som troldkvinde (jf. Pelias).

Mytens sidste del kendes først og fremmest fra Euripides' tragedie Medea, uropført 431 f.Kr.: Da parret og deres to børn nåede Korinth, og Jason dér ville skifte Medea ud med kong Kreons datter, tog hun en grufuld hævn ved at dræbe både prinsessen og børnene. I alle versioner af myten før Euripides fremstilles Medea som en furie af en barbarkvinde, der ved snuhed får bugt med den græske helt.

Navnet Medea kommer af græsk Medeia, ifølge de græske tragikere 'den kløgtige'.

Hos Euripides svigter Jason sin kampfælle og elskede Medea. Noget kontroversielt tegnes Jason som en moralsk svag mand, mens Medea taler med stor kraft mod kvindeundertrykkelsen. Skikkelsen er kommet til at stå som symbol på ubændig kvindelig krænkethed.

Annonce

Siden oldtiden er Medea blevet behandlet kunstnerisk inden for billedkunst og litteratur, ikke mindst i scenisk sammenhæng (Seneca d.y., Pierre Corneille, Franz Grillparzer, Willy Kyrklund (1921-2009)), som opera (Médée af Luigi Cherubini) og i 1900-t. tillige som ballet og film. Euripides' tragedie er indgået i kvindekampen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen, Bent Holm: Medea i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123359